Ejendommen A-Z
ⓘ Som ejer kan du på RialtoWeb finde foreningens husorden og vedtægter.
A
Affald
- Brug de tre affaldsrum, og hvis en container er fyldt, så prøv et af de andre rum. Det midterste affaldsrum har containere til teknik, flasker og konserves.
- Sortering skal følge kommunens forskrifter på kk.dk/affald, ellers bliver containerne ikke tømt.
- Ved fyldte containere, er det ikke tilladt at stille affald på jorden.
- Der er ekstra gadecontainer på HTP til flasker, bioaffald, tøj og plast.
- Følg anvisning i storskraldsrummet og bemærk glas/spejl, samt byggeaffald skal bortskaffes af ejer selv.

Altaner
- Gasgrill er tilladt, hvis det ikke generer andre.
- Vanding af blomster skal ske med minimum gene for underboerne.
- Vær venligst opmærksom på at snakke på altan og i gårdmiljø opleves ret højt.
- Afskærmning og markiser skal være beige/natur eller "Frederiksberg-grøn".
- Elektrisk lys må ikke genere andre.
- Altanstel skal males med farvekoden RAL 7012.
B
Bygning
- Forandringer i bygningen, herunder gennembrydning af facade fx til ventilationsrør, nøglecylinder, må kun ske efter skriftlig henvendelse til bestyrelsen, som skal godkende indgrebet.
- Forandringer af bærende elementer, typisk indre vægge i lejlighederne, må udover skriftlig godkendelse fra bestyrelsen kun ske efter henvendelse til relevante myndigheder.
C
Cykler
Cykler er alene tilladt at parkere ved cykelstativer i gårdmiljøet.
Viceværten har tilladelse til at flytte cykler, som ikke overholder dette.Derudover kan de stå tørt og godt i vores 2 cykelkældre, i hver sit hjørne af Herman Triers Plads.
D
Husdyr/skadedyr
- Husdyr ikke tilladt, medmindre der gives dispensation af bestyrelsen.
- Fugle må ikke fodres fra ejendommen, heller ikke fra vindue, foderbræt eller fuglekasse.
- Brød og madrester må ikke udlægges på ejendommens område af hensyn til rottefare.
- Forekomst af rotter på ejendommen, væggelus/skægkræ i lejlighederne og lignende skal omgående meddeles til viceværten.
E
Elevatorer
- Elevatorerne skal benyttes med forsigtighed og omtanke. Der er monteret overlastsikringer i flere elevatorer, som sikrer, at de ikke kører fast.
- Elevatorerne må ikke benyttes til godstransport, uden at der følger en person med, idet flyttekasser mv. under kørslen kan blokere den indvendige dør.
- Personer, som misbruger elevatorerne, skal selv afholde udgiften til reparation og assistance. Tilkaldes assistance til ikke-akut, fastsiddende elevator uden for almindelig arbejdstid og uden bestyrelsens eller viceværtens accept, vil regning blive sendt til den pågældende rekvirent.
F
Forsikring
- Ejerforeningen har forsikring hos Alm. Brand.
Vicevært er kontakteperson i forbindelse med oprettelse og status på forsikringssager. - Beboere skal selv forsikre deres ejendele, samt glas og sanitet, såsom vinduer, spejle, håndvaske og toiletter.
Fremleje
- Udlejning skal jf. vedtægternes § 32 godkendes af bestyrelsen.
G
Grill
- Fællesgrill i gården er til fri anvendelse, efter brug skal rist rengøres og grill tømmes.
- Gasgrill tilladt på altaner, hvis det ikke generer andre.
Gårdmiljø
Det er tilladt at afholde 'mindre' sammenkomster så længe det ikke er til gene for andre.
Husdyr er ikke tilladt i gården.
Rygning er ikke tilladt på foreningens fællesarealer og det omfatter også gårdmiljøet.
Oprydning efter brug er en selvfølge, herunder at samle fælles cykler/legesager i rum ved legeområdet.
L
Loftrum
- Lys tændes ved kip-tryk og lyser i ca. 20 minutter.
- Branddøre skal holdes lukkede.
- Indkapsling af asbest skal bevares intakt.
- Undertaget må der ikke monteres noget på.
N
Navneskilt
- Kontakt viceværten for opdatering af navneskilte på dørtelefonen.
Forbudt at opsætte egne klistermærker.
Nøgler
- Nøgler til ejendommens døre skal købes hos viceværten.
Forbudt at opsætte nøglebokse på hele ejendommen.
P
Postkasser
- Kontakt viceværten for opdatering af navneskilte på postkassen.
Forbudt at opsætte egne klistermærker. - Postkasserne skal ikke fremstå overfyldt, søg for at tømme regelmæssigt.
R
Renovering af lejlighed
- Udskiftning af hoved- og bagdør og vinduer skal være tilsvarende nuværende. Spørg bestyrelsen om specifikationer og retningslinjer.
- Ændringer af lejligheden vægge, rør og afløb, kræver skriftlig godkendelse fra bestyrelsen og relevante myndigheder.
- Den oprindelige etagedækskonstruktion med etagebjælker og indskudsler har brandhæmmende og lydisolerende funktioner. Ved ændringer skal den nye opbygning bevare disse egenskaber.
- Vinduer og døre skal være lukkede i forbindelse med renovering af lejligheden, når der anvendes støjende apparater.
- Renoveringsarbejde på altanen skal minimeres med støjende apparater, undgå meget støv eller lignende, f.eks. nedslibning af døre eller låger.
- Alt byggeaffald og inventar skal bortskaffes af ejer selv, da storskrald ikke må håndtere det.
S
Støj
- Enhver form for unødig støj skal undgås.
- Der skal være ro på ejendommen i tidsrummet kl. 22.00 til kl. 07.00.
- Radio, musikanlæg mv. skal altid benyttes med fornøden hensyntagen til ejendommens øvrige beboere og må ikke finde sted for åbne vinduer, på altaner eller i gårdhaven.
- Benyttelse af støjende el-apparater, værktøj/maskiner i ejendommen må kun ske indenfor tidsrummet 07.00 til 18.00. Søn- og helligdage dog kun kl. 10.00-16.00. Dette skal foregå indendørs og med lukkede vinduer og døre.
T
Trapper
- Fortrapperne skal være ryddelige og må ikke bruges til opbevaring af private genstande.
- Bagtrappen må ikke bruges til opbevaring af genstande af hensyn til brandmyndigheder.
Viceværten har tilladelse til at bortskaffe genstanden der er til fare for brandsikkerheden.
U
Udlejning
- Efter vedtægternes §32 gælder der overordnet et forbud mod udlejning med få undtagelser defineret i vedtægterne.
V
Værksted
Fælles værkstedet i kælderen med nedgang fra vores gårdmiljø i hjørnet ved Julius Thomsens Gade og Herman Triers Plads.
I værkstedet findes der et bredt udvalg af værktøj, som du er velkommen til at anvende og værktøjet forbliver i værkstedet.